Franske forstærk-ninger gav bonus

Frankrig 22. september 2002 08:00

Århus - Aalborg16-17 Rugby, 1. division vest ÅRHUS: De to nye franskmænd på Aalborg Rugby Klubs 1. divisionshold viste i går, at de er klare forstærkninger. Gaëtan Ducroux og Cedric Bizot scorede således hver sine fem point, da Aalborg overraskede med en 17-16 sejr over et af de hold, der ellers regnes med i sæsonen, Århus. Sejren er så meget mere bemærkelsesværdig, da holdets normalt stærkeste spiller Claus Christensen måtte udgå i pausen med en skade - en storetå var gået af led under hans tur til Sri Lanka Seven med syvmands landsholdet. Han blev afløst på pladsen som klyngehalf af Michael Christiansen, der spillede flot på den uvante plads. Han blev også sit holds topscorer, da han efter franskmændenes scoringer fik scoret to gange to point på spark og senere scorede yderligere tre point på et straffespark. Mod slutningen af kampen var der tale om spil til et mål - Aalborgs, og her kunne holdet takke den nye fysiske træner Flemming Laigaard for, at kræfterne slog til. Hele fem straffespark brændte århusianerne, så Aalborg kunne hale en vigtig sejr hjem i bestræbelserne på at kvalificere sig til forårets rugby-superliga.Jens

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...