Hobro IK

Franskmand er under luppen i Hobro

Rolf Toft og Mathias Thrane fik ingen kontrakt i Hobro, men et nyt ansigt er kommet til

Adrian Sahibeddine (til venstre) er på prøve i Hobro IK. Foto: Nicolas Cho Meier

Adrian Sahibeddine (til venstre) er på prøve i Hobro IK. Foto: Nicolas Cho Meier

FODBOLD:I lørdagens testkamp mod Viborg FF fik den 23-årige franskmand Adrian Sahibeddine et indhop for Hobro IK. Det er ikke et navn, som giver genklang i hverken Nordjylland eller Danmark forud for kampen.

Kantspilleren kommer fra et ophold i Dijon, hvor han primært har spillet for klubbens andethold. Sahibeddine har dog fået minutter i den franske Ligue 1 i det indeværende år. Han fik sin debut på førsteholdet den 28. april.

- Offensivt er han en dygtig spiller. Han er hurtig og god med bolden. Men så er der selvfølgelig nogle organisatoriske ting defensivt, som han ikke kunne vide i kampen, fortæller Allan Kuhn.

Det er endnu ikke besluttet, hvor lang tid Sahibeddine har at vise sig frem i.

Til gengæld så man ikke mere til den tidligere AaB-angriber Rolf Toft eller midtbanespilleren Mathias Thrane, der har spillet for AaB og OB. De er vejet for lette og får ikke kontrakter efter prøveperioder i superligaklubben.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst