Fratræder fordi hun ikke vil søge sit job

Lis Rom Andersen afviser alle påstande om, at hun rejser, fordi der skulle være samarbejdsproblemer i den øverste forvaltningsledelse i Frederikshavn Kommune.

Marianne Isen
Børne og Kulturdirektør Lis Rom Andersens stilling skal i følge reglerne om åremålskontrakter slås op og hun kan selv søge, men meddelte efter sommerferien, at det agtede hun ikke at gøre, fordi hun har lyst til at prøve noget nyt.Arkivfoto.
Lokalpolitik 16. september 2010 15:56

- Forklaringen er, at jeg efter ni år i Frederikshavn har lyst til at skifte bane i mit arbejdsliv. Alle andre forklaringer er jeg dybt forundret over kan fremkomme. Sådan siger Lis Rom Andersen, der har sin sidste arbejdsdag som Børne og kulturdirektør 8. oktober. Hun afviser fuldstændigt, at hun er blevet bedt om at fratræde, fordi der er samarbejdsvanskeligheder mellem hende og kommunaldirektøren Jane Wiis. - Jeg ved virkelig ikke, hvor den kommer fra. Vi har haft et godt samarbejde, og derfor har jeg også spurgt om, der på økonomiudvalgsmødet onsdag, hvor min fratrædelse blev behandlet, også blev talt om samarbejdsproblemer i den øverste ledelse. Og der blev ikke talt om at der skulle have været sådanne problemer, oplyste borgmester Lars Møller til mig. Mit eget valg Lis Rom Andersen forklarer derimod, at hun selv har valgt ikke at fortsætte som øverste chef for børne og kulturforvaltningerne. - Når min åremålsansættelse udløber med udgangen af august næste år, skal stillingen i følge reglerne opslås, og jeg kan søge den som alle andre. Det har jeg så overvejet om jeg ville i løbet af sommerferien og meddelte efter ferien, at jeg ikke ville søge stillingen. Tilbød at blive Hun var derefter indstillet på, at fortsætte i stillingen frem til kontraktens udløb, men fik af kommunaldirektør Jane Wiis at vide, at der var andre planer. - Man ønskede, at ændre i organisationen noget før og derfor indgik vi i en forhandling om at min fratrædelse skete nu frem for til august, hvor min ansættelse udløber. Altid ubelejligt Hun forstår godt, hvis fratrædelsen kan virke ubelejligt på nogen, fordi man er midt i en stor omlægning af skolestrukturen. - Men i en kommune vil der altid være gang i projekter. Da jeg tiltrådte i 2002 var man midt i planlægningen af Det Musiske Hus og Arena Nord. Og det var jo nu, jeg skulle bestemme mig for, at jeg ville søge stillingen eller om jeg efter 21 år som chef vil prøve noget andet. Hvad det skal være ved hun ikke endnu. I første omgang har hun bevilget sig selv to måneders orlov. Læs nyheden om fratrædelsen

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...