Fravalg bringer klinik i fare

Gravide kvinder i Frederikshavn og omegn vælger den lokale fødeklinik fra. I Hobro føder hver tredje lokalt på en helt tilsvarende klinik, men i Frederikshavn er det kun hver sjette. Tilsyneladende er mange blevet skræmt af den voldsomme kampagne, der blev ført mod beslutningen om at ændre fødeafdelingen i Frederikshavn til en fødeklinik. Men hvis interessen for at føde lokalt er så beskeden, så kan det måske friste til at helt at fjerne muligheden - og det kan næppe være i nogens interesse. Derfor er det fornuftigt, at amtet nu vil reklamere for tilbuddet. I den forbindelse er det værd at erindre om, at på tirsdag er det som bekendt årets korteste dag. Og dermed den længste nat.