Litteratur

Freakshow

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Bogens forside.

bøger Lotta Lundberg: ¿Skynd Dem, kom og se!¿ # # # # # ¤ ¿Du skal se, til sidst finder man ud af at kigge ind i alle gravide og kradse monstrene ud, allerede inden de ser dagens lys.¿ På bagsiden har forlaget skrevet: ¿Det er en forfærdelig gribende og tankevækkende bog, Lotta Lundberg har skrevet¿¿ Jeg ville sige, at det er en forfærdelig, gribende og tankevækkende bog. Forfærdelig fordi det er en desillusioneret Holberg, der har skrevet bogen; en Holberg, der slæber rundt på et spejlkabinet, hvori man forvilder sig i sig selv og sine skyggesider. ¿Skynd Dem, kom og se!¿ har retteligt givet Lundberg Albert Bonnier-stipendiet i Sverige. Det er en bog om en gruppe dværgartister i mellemkrigstiden; to af dem, Glauer og Ka, som er romanens udgangspunkt, er flygtet fra Amerika i håb om et bedre Europa, men i Tyskland møder de frustrationer, der slår over i eksaltation, da Hitler overtager magten... og de mærker hurtigt brunskjorternes banalitet, deres udprægede almindelighed. Hvad enten dværgene spejler sig i unge, smukke brunskjorter eller i den almindelige tysker eller amerikaner møder de det samme blik, der fortæller om, at de ikke hører hjemme på gaden, men i et tivoli, der lukrerer på de langes trang til sensation og freakshows og på deres ubarmhjertige nysgerrighed. Dværgene drømmer og nærer håb, men altid med en kold understrøm rislende under huden: vi er anderledes, vi fortjener deres blikke, vi er de fremmede. Sverige, hvortil de flygter videre, er ikke bedre. Her er nysgerrigheden den samme, men den søges af og til skjult under høflighedens ulidelige grimasser ¿ det man kalder god opdragelse. De lange, som er os, er ikke onde og hverken mere eller mindre racistisk/xenofobisk anlagte end de fleste er i dag; de lange er venlige, grinende og grædende almindelige mennesker, der vil underholdes. Således indeholder ¿Skynd Dem, kom og se!¿ en samtidsdiagnose, men ikke af det sygelige, nej, af det banale, det almindelige. Dværgene er et billede på enhver, hvis anderledeshed får vores blikke til at vandre nysgerrigt undersøgende i deres retning ¿ interesseret i at blive underholdt af deres skavanker eller fremmedhed. Tilbage er de knuste drømme, de drømme, der blev halvt erobret og næsten tabt. Tilbage er frustrationerne over en verden hungrende efter de sensationer, der i et sikkert miljø kan rykke lidt ved vores tryghed. Tilbage er også hadet, de bange anelser og alle vores nederlag, som ustandselig søger efter en at spejle sig i med knyttede næver, hån eller gråd. For der er ingen forskel på dværgene og de lange ¿ det er akkurat det samme ulykkelige maskineri, der sættes i gang inde i vores hoveder, hvad enten man er mørk eller lys, 192 eller 97 cm høj. I dette morads af menneskelighed er kun en morale tilbage: ¿Fra ethvert udgangspunkt (er) det muligt at svigte sig selv.¿ Vi når aldrig bunden. Christian Stokbro Karlsen kultur@nordjyske.dk @Brød.9.: [ Lotta Lundberg: ¿Skynd Dem, kom og se!¿ 326 sider, 279,95 kr. Cicero