Fred i verden når der er Dana Cup

Hudfarve, race og religion spiller ingen rolle, når bolden ruller. Og det gør den i Dana Cup-ugen

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Bolden ruller igen for Dana Cup med startkamp mandag aften

En af grundideerne med en fodboldturnering som Dana Cup, der starter på mandag, er af skabe forståelse for forskelligheder i verden, når de unge møder hinanden på og udenfor banen.I år det helt bogstaveligt sket ved at et hold fra Israel består af både israelere og palæstinensere.Det fortæller turneringsdirektør Sven Ivarsson, har overtaget talsmandsrollen efter koordniator Martin Høeg stoppede og blev almindelig ulønnet frivillig under dana Cup.Sven Ivarsson har faktisk stået bag Dana Cup i alle 27 år, og det er i høj grad ham og hans ansatte i firmaet Gøteborg, der har som opgave at få holdene til at vælge netop Frederikshavn som fodboldby.Han kan konstatere, at med 206 deltagende hold er interessen stort set den samme som i 2009. Dog er der sket et fald i tilmeldte svenske hold. Der er faktisk langt flere norske hold (76) med i år end svenske(50).- Det skyldes den stærke danske valuta overfor den svenske krone, en dyr færgerejse og finanskrisen. De tre ting gør at svenskerne vælger andre rejsemål.Åbningen af Dana Cup sker dagen efter VM-finalen i Sydafrika, og derfor ærgrer det Sven Ivarsson, at det ikke lykkedes at få et afrikansk hold fra Mali med i år på grund af visumproblemer. Udlændingesstyrelsen i Danmark ønskede at stille nogle af den 23 mand store trup kontrolspørgsmål for at sikre sig, at de vitterlig var fodboldspillere og ledere. De spørgsmål kunne de ikke nå at få svar på, fordi afrikanerne var for sent ude med deres ansøgning.- Men hos udlændingestyrelsen er man næste år klar til at give visum til et hold som det fra Mali, hvis oplysningerne var i orden og det var de hos 10 af de 23 i truppen, forklarer Pauli Jørgensen fra FfI, der har haft kontakten til myndighederne i den her sag.I alt er der ungdomshold med fra 20 nationer og blandt de mere "eksotiske" nye nationer er Nepal, El Salvador og Venezuela. Indien er repræsenteret med hele syv hold.- For tre år siden var der et hold fra Indien med, så det tyder på at inderne trives i Danmark, siger Sven Ivarsson.( Og med den vejrudsigt, der er i sigte kommer inderne ikke til at fryse, ligesom deres kontaktmand gjorde, at Nordjyske Medier talte med ham for et par år siden på en gråvejrsdag med omkring 18 grader.)Sven Ivarsson inviterer alle op på stadion og på Fodboldvej for at se kampene, der starter tirsdag morgen. Finalerne spilles fredag og lørdag.