Fredagsbønnen er afsæt for nye protester

Syrien 1. april 2011 06:00

KØBENHAVN: Fredagsbønnen har uge efter uge været omdrejningspunktet, når befolkningerne i Mellemøsten og Nordafrika har demonstreret mod deres landes enevældige ledere og for demokratiske reformer. Og fredag kan der endnu en gang være lagt op til demonstrationer og uroligheder, når folk efter bønnen pakker bedetæpperne sammen. Det fortæller Rasmus Boserup, projektforsker ved DIIS med Mellemøsten som specialområde. - Der er jo megen uro i landene i Nordafrika og Mellemøsten. Særligt i Libyen, Syrien, Bahrain og Yemen, hvor det for tiden går hedt for sig, siger han. Gammelkendt Selvom det især er på det seneste, at der har været flere tilfælde af uroligheder efter fredagsbønnen, er det et gammelkendt fænomen, at netop disse lejligheder bruges som afsæt til protester. - Vi har set det helt tilbage til den iranske revolution, som begyndte ved fredagsbønnen. Det samme skete i Algeriet i 1990'erne, siger Rasmus Boserup. Det specielle ved fredagsbønnen er, at mange mennesker er samlet, hvilket giver et godt afsæt til at få folk på barrikaderne. - Fredagsbønnen er jo det store naturlige samlingssted, hvor folk har fri og har mulighed for at demonstrere, siger Rasmus Boserup. Han fortæller, at fredagsbønnen traditionelt har været en afgørende begivenhed for både oppositionerne og regimerne i landene. Fredagsbønnen et signal I de sidste mange årtier har myndighederne været optaget af at styre fredagsbønnen. Men nu da regimerne er udfordret, tør prædikanterne i højere grad at give udtryk for deres mening ved fredagsbønnen, og dermed får de indflydelse på protesterne. - Den person, der holder talen, tager ofte de øjeblikkelige problemer op. Til tider opfordrer de direkte til civil ulydighed, siger Rasmus Boserup. I sidste uge var der demonstrationer efter fredagsbønnerne i Syrien, Yemen, Bahrain og Jordan. Indbyggerne viste deres utilfredshed med de enerådige magthavere, der svarede igen med magt. I Syrien slog regimets soldater mennesker ihjel for at tæmme utilfredsheden. Og særligt i Syrien er kravene til reformer og utilfredsheden med styret netop nu på sit højeste. Det skyldes, at landets mangeårige hersker, Bashar al-Assad, onsdag holdt en tale, som har vakt vrede i befolkningen, der havde håbet på konkrete reformløfter. Derfor vurderer Anders Hastrup, direktør for Det Danske Institut i Damaskus, at fredagsbønnen vil sende et signal om, hvordan situationen i landet kan komme til at udvikle sig. - Assad udstrålede som altid ved sådanne lejligheder stort overskud, men det er svært at sige, hvor presset en mand han er i disse dage. Der er næppe tvivl om, at mange gerne havde set flere konkrete indrømmelser i talen, siger Anders Hastrup. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...