Fredagsbrag i BI

Byder på en dag med håndboldkampe og hygge

Arkivfoto <i>Peter Mørk</i>

Arkivfoto Peter Mørk

BRØNDERSLEV:BI-Håndbold inviterer alle interesserede til fredagsbrag i Brønderslev-hallen i morgen. Her skal der spilles fire håndboldkampe med lokale BI-hold på banen.

Klokken 16.30 går Drenge U-14 A på banen mod BI mod Dybvad/Flauenskjold

Klokken 17.30 spiller BI-Piger U-16 A mod Hjallerup og klokken 19 spiller BIs Damer, Jyllandserien mod Hjørring. Aftenen rundes af med kampstart klokken 20.15, hvor BI-herrer, Jyllandserien, spiller mod Hjallerup.

BI-Håndbold satser på, at deltagerne vil spise sammen og har sammen med hallens cafeteria sammensat en menu, og der skal ske tilmelding til spisningen.

- Vi har reserveret scenen foran hal 1, til spisning og hyggelig håndboldsnak, herfra er der udsigt til håndboldbanen, og de mange spændende kampe, lyder det fra arrangørerne i BI Håndbold.

Klokken 18.45 vil klubbens seniortrænere komme forbi scenen og holde et indlæg om nuværende placering, og om de kampe, der allerede er spillet. Der venter også et oplæg til aftenens kampe i Jyllandsserien.

Trænerne vil give deres bud på, om BI’s dameseniorer kan få taget på pigerne fra Hjørring, og om BI’s herrer kan stille noget op mod divisionsreserverne fra Hjallerup, som måske har et par Brønderslev-drenge på holdet.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.