Fredagsrock hylder dansk rap

Tivoli samler de største danske rapnavne gennem 25 år. Fredagsrock byder også på flere dobbeltkoncerter.

Fredagsrock hylder dansk rap

Den gamle have midt i hovedstaden rocker igen i år. For 17. gang i træk helliger Tivoli fredagene til musik og fest, og her til middag blev årets 24 Fredagsrock-koncerter præsenteret.

Årets program byder blandt andet på et gensyn med de største navne inden for dansk rap. 6. september fejres "25 år med Dansk Rap", hvor artister fra 1980’ernes flabede MC Einar til vore dages hårdtslående L.O.C. samles på én og samme scene.

Programmet, som skydes i gang 12. april med Specktors, indeholder også flere interessante dobbeltkoncerter hen over sommeren. 14. juni fyrer Nabiha og Shaka Loveless den af på Plænen, 12. juli er turen kommet til Fallulah og Marie Key, mens The Raveonettes og Sort Sol slår tonerne an 2. august.

Derudover får Sebastian vokalstøtte af Alberte og Lis Sørensen, Søren Huss indgår i en duet med Christian Hjelm, mens Veto og The Floor Is Made Of Lava lukker og slukker sæsonen 20. september.

Rock-året i Tivoli byder også på en nyhed i form af en række mindre scener rundt om i parken, som giver plads og spilletid til mindre kunstnere.

Sidste år besøgte 400.000 gæster Fredagsrock-arrangementerne.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst