Freddy E.-livsværk til Thy

Annalise og Freddy Eriksen har besluttet testamentarisk at forære 54 af hans værker til Museet for Thy og Vester Hanherred, som viser dem næste år ved hans 80-års fødselsdag

Annalise Eriksen overbragte torsdag museet og thyboerne den glade nyhed, og hun og hendes mand har bestemt, at deres private samling på 54 af hans værker fra perioden 1947-2004 skal tilfalde museet. Her ses hun ved et af hans værker fra 1977, som i forvejen er i museets eje. Den nye samling udstilles i Heltborg næste år til påske. Foto: Peter Mørk.

Det vil helt sikkert glæde mange thyboer, at en samling på 54 værker af Freddy Eriksen fra perioden 1947-2004, der således repræsenterer et retrospektivt udsnit af hele hans livsværk, nu sikres for Thy. Det er maleren og hans kone Annalise, der har bestemt, at deres private samling testamentarisk tilfalder Museet for Thy og Vester Hanherred som en gave. Første gang, thyboerne - og alle andre - får en lejlighed til at se samlingen, bliver i påsken 2010, hvor de 54 værker udstilles på Heltborg Museum i forbindelse med malerens 80-års fødselsdag 18. marts. Læs mere i Thisted Dagblad fredag