Fredede bygninger

I Danmark findes ca. 300.000 bevaringsværdige bygninger og ca. 9000 fredede bygninger. For at blive udpeget som bevaringsværdig skal en bygning have værdi af regional eller lokal betydning – og klassifikationen som bevaringsværdig gælder kun bygningens ydre. For at blive fredet skal en bygning have særlige arkitektoniske eller kulturhistoriske kvaliteter af national betydning. En fredning gælder både for bygningens ydre og indre. Alle bygninger opført før år 1536 er automatisk fredede, mens yngre bygninger generelt kan fredes, når de er over 50 år gamle. Yngre bygninger, der indeholder særlige værdier, kan fredes i særlige tilfælde. Til kategorien af fredede bygninger hører bl.a. slotte, herregårde, bondegårde, borgerhuse, købmandsgårde, pakhuse, villaer, rådhuse, skoler, arrester, jernbanestationer og industrianlæg, telefonkiosker og lysthuse. Kulturarvsstyrelsen har ansvaret for de fredede bygninger. Kilde: Kulturarv – en værdifuld ressource for kommunernes udvikling. Analyse af danskernes holdninger til kulturarv udført af Kulturarvsstyrelsen og Fonden Realdania, september 2005. Skiltet Lavet i bronze og viser et stiliseret H, som står for ”Heritage” eller ”Historic Houses.” H’et visualiserer samtidigt gavlen på et hus. Medlemmer af BYFO kan gratis få skiltet med indgraveringen: Kulturarv - fredet. Andre ejere af fredede huse og bygninger kan købe skiltet. Bygnings Fredningen Foreningen BYFO er stiftet i 1978 af private ejere af fredede bygninger i Danmark. Foreningens vision er at sikre de bedst mulige fredningspolitiske, juridiske og økonomiske vilkår for ejere og brugere af fredede ejendomme, således at de kan leve op til deres erkendte ansvar som forvaltere af en væsentlig del af Danmarks kulturarv.