Fredede huse kigges efter

9000 fredede bygninger skal gennemgås for at få overblik over, hvad der trænger til at blive restaureret

KØBENHAVN:Kulturarvsstyrelsen skal nu i gang med at gennemgå samtlige 9000 fredede bygninger i Danmark. Der findes nemlig ikke noget overblik over, hvordan det står til med de fredede bygninger, eller om de overhovedet stadig er værd at frede. - Gennemgangen giver os mulighed for at få et enestående overblik over de fredede bygninger i Danmark. Dermed vil vi også kunne målrette de penge, vi har til restaurering, så de kommer de vigtigste og mest truede ejendomme til gode, siger direktøren i Kulturarvsstyrelsen, Steen Hvass og fortsætter. Lov fra 1918 - Fredningsloven er fra 1918. Og ved mange af de ældre fredninger helt op til for 10 år siden har man blot skrevet et matrikelnummer eller et husnummer ned, men det er uklart, hvilken del af en bygning eller ejendom, der egentlig er tale om. Det ønsker vi også at få præciseret. De mere end 9000 bygninger befinder sig på 3000 forskellige matrikler. Men de er en blanding af huse, hvor alt er fredet, og huse, der som følge af en tidligere fredningskategori kun har facaden fredet. Selv om det er mere end 30 år siden de to fredningskategorier blev slået sammen, er det først nu, Kulturarvsstyrelsen lægger op til en samlet gennemgang. Handlingsplaner Gennemgangen skal føre til handlingsplaner for hver enkelt bygning, som skal give ejerne mere viden om fredningen af deres hus, men den skal også vurdere, om de enkelte bygninger skal bevare deres fredningsstatus. - Det vil uden tvivl også give anledning til affredninger. Nogle steder vil det hele være ryddet eller ændret, så det ikke længere har fredningskvaliteter, siger Steen Hvass. Det er første gang i 100 år, at der foretages en detaljeret beskrivelse af fredningsværdierne for landets fredede bygninger. Regeringen har tidligere varslet, at den samtidig med gennemgangen vil arbejde for at forbedre retssikkerheden for ejerne af fredede huse. Det skal ske ved, at der laves en klageadgang for afgørelser om ændringer i fredede bygninger. I dag er det Kulturarvstyrelsen, der træffer afgørelse i høj grad baseret på et skøn. Og denne skønsmæssige afgørelse er der i dag ikke mulighed for at få prøvet hos en anden instans./ritzau/

Forsiden