Fredelig førstebehandling af budget

Politikerne tilfredse med forløbet, men ændringsforslag på vej

Lokalpolitik 18. september 2002 22:15

HJØRRING: Førstebehandlingen af kommunens budget for næste år blev en udramatisk affære, hvor partiernes ordførerere udtrykte tilfredshed med forløbet. De tidligere politiske modstandere er gået sammen om et budgetforslag. SFs Jørn E. Christiansen, der ikke har været med, er dog inviteret til at kommme med ændringsforslag, når økomiudvalget overvejer ændringsforslagene 2. oktober. Jørn E. Christiansen mente, at stemningen af fordragelighed i byrådssalen var nærmest euforisk, fordi politikerne var helt fri for ansvar på grund af regeringes stramme rammer for kommunernes vækst. Han varslede ændringsforslag fra SF på en række taktsområder og på modersmålsundervisningen, som SF gerne vil beholde. Helmuth Zickert (S) mente, at den kraftige opbremsning i driftsudgifterne - der spares 20 mio. kr. - gav et budget med mange tidsler, og kun få blomster. Også han lagde skylden på regeringens skattestop og stramme aftale med KL. Han mente dog, at budgettet ikke gav dramatiske serviceforringelser. Venstres Jørgen Lind Thomsen udtrykte glæde ved, at man kan overholde regeringens skattestop og aftalen mellem KL og regeringen. Han så det som et udtryk for disciplineret og ansvarlig optræden. Jens Broen (K) glædede sig over, at byrådet nu endelig havde indset, at driftsudgifterne i kommunen var for høje og derfor gjorde noget ved det. 25. september er sidste frist for indlevering af ændringsforslag til budgettet. Byrådet 2. behandler budgettet 9. oktober, hvor eventuelle ændringsforslag kommer til afstemning.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...