Arden

Freden hviler over Fredensgade

31 nye boliger i Arden får adgang til Myhlenbergvej via Gutenbergvej.

På bagsiden af sidevejene til Myhlenbergsvej i Arden skal der nu udstykkes 31 byggegrunde i en samlet etape. Arkivfoto: Claus Søndberg

På bagsiden af sidevejene til Myhlenbergsvej i Arden skal der nu udstykkes 31 byggegrunde i en samlet etape. Arkivfoto: Claus Søndberg

Tiden er moden til at bygge på den kommunale jord mellem jernbanen og på bagsiden af tre sideveje til Myhlenbergvej i Arden. Det drejer sig om ikke færre end 31 byggegrunde på bar mark på 5,5 hektar - svarende til cirka 10 fodboldbaner. Men beboerne på især Fredensgade kan tage det helt roligt. Alle tidligere ideer med direkte vejadgang fra den stille villavej er nemlig droppet. I stedet vil Mariagerfjord Kommunen nu anlægge en ny helt ny vejforbindelse bagom ved at forlænge Gutenbergvej i udkanten af Arden med 400-500 meter. Det betyder, at de nye beboere fra Myhlenbergvej skal dreje ad Gutenbergvej og altså køre bagom Fredensgade - men også Aagade og Rosenlundsgade. De tre sideveje til Myhlenbergvej skal fortsat ende blindt. Beboerne får dermed de 31 nye husstande som naboer på bagsiden af hækken.