Fredericia forlænger Vejles nedtur i 1. division

Vejle tabte til Fredericia på en søndag, hvor HB Køge strøg til tops i 1. division.

18. september 2016 17:35

Vejle tabte for anden kamp i træk i 1. division i fodbold, da det søndag blev til et 2-3-nederlag i lokalopgøret ude mod FC Fredericia.

Dermed har Vejle ikke vundet siden 21. august og er dumpet helt ned på 10.-pladsen lige over nedrykningsstregen - med samme pointantal som Vendsyssel FF og Fremad Amager.

Vendsyssel vandt 5-0 over Roskilde, mens Fremad Amager besejrede Hobro med 4-1.

HB Køge strøg til tops i rækken med 1-0 over AB, som ligger håbløst sidst.

HB Køge kan dog miste førstepladsen til Nykøbing, som har en kamp til gode.

I søndagens sidste kamp vandt Skive med 2-1 hjemme over Næstved.

/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...