Ishockey

Frederik Andersen og Toronto åbner NHL-sæsonen med sejr

Den danske ishockeymålmand redder 23 ud af 26 skudforsøg, da Toronto slår Ottawa i åbningskamp.

Toronto Maple Leafs danske målmand, Frederik Andersen (31), stod en godkendt kamp i sejren over Ottawa Senators.

Toronto Maple Leafs danske målmand, Frederik Andersen (31), stod en godkendt kamp i sejren over Ottawa Senators.

TORONTO:Den danske målmand Frederik Andersen og Toronto Maple Leafs fik natten til torsdag dansk tid en optimal start på den nye sæson i verdens bedste ishockeyliga, den nordamerikanske NHL.

Toronto vandt på hjemmebane åbningskampen med 5-3 mod Ottawa Senators, som stillede op uden Frederiksens landsmand Mikkel Bødker.

Det er ikke officielt meldt ud, om Bødkers fravær skyldes en skade, eller om han er sat af holdet.

Ifølge lokale medier er han blevet sat af.

Gæsterne fra Ottawa vandt første periode 1-1, men i anden periode scorede Toronto fire gange, mens det kun lykkedes for Ottawa at passere Frederik Andersen en enkelt gang.

I tredje periode scorede begge hold et mål til slutresultatet 5-3.

Frederik Andersen spillede hele kampen og reddede 23 ud af 26 skud på mål.

I rundens anden kamp slog Washington Capitals med den 30-årige dansker Lars Eller det forsvarende mesterhold, St. Louis Blues.

Eller havde næstsidste stav på to af Capitals' mål i 3-2-sejren over Blues og fik dermed to assister.

Lars Eller, der er i gang med sin 11. sæson i NHL, spillede 81 kampe i den seneste sæson og lavede 23 assister og 13 mål.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst