Frederik Andersen slår Nikolaj Ehlers i målrigt danskeropgør

Nikolaj Ehlers kom ikke på tavlen hjemme i Winnipeg i nederlaget til Toronto Maple Leafs.

Frederik Andersen blev fejret af sine holdkammerater efter sejren over Winnipeg Jets med Nikolaj Ehlers på holdet.

Frederik Andersen blev fejret af sine holdkammerater efter sejren over Winnipeg Jets med Nikolaj Ehlers på holdet.

WINNIPEG:Frederik Andersen og Toronto Maple Leafs slår sin danske kollega Nikolaj Ehlers og Winnipeg Jets i målrigt danskeropgør.

Frederik Andersen stod hele kampen for Maple Leafs natten til fredag, mens Ehlers fik knap 18 minutter på isen hjemme i Winnipeg.

Ehlers var ikke involveret i Jets' mål i kampen, der endte 6-3 til Maple Leafs.

Maple Leafs kom foran 2-0 i første periode, inden Frederik Andersen måtte kapitulere kort inde i anden periode, hvor Jets fik udlignet til 2-2.

Det fik Maple Leafs til at vågne, og på 35 sekunder var holdet igen foran med to mål til 4-2.

Jets kom på 3-4, inden Leafs lukkede anden periode af med periodens sjette scoring til 5-3.

Jets kom aldrig tættere på, og dermed kunne William Nylander fra Toronto Maple Leafs stå for tredje periodes eneste scoring til slutresultatet 6-3.

Med sejren ligger Toronto Maple Leafs på andenpladsen i sin division og er dermed på vej mod slutspillet i Eastern Conference.

Winnipeg Jets holder sig trods nederlaget med i kampen om en wild card-plads til slutspillet i Western Conference.

Andetsteds vandt Columbus Blue Jackets uden en skadet Oliver Bjorkstrand med 2-1 over Boston Bruins.

Derudover var Patrick Russell ikke med i truppen i Edmonton Oilers' nederlag på 2-3 efter forlænget spilletid mod Buffalo Sabres.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.