Frederik Løchte Nielsen sejrer ved French Open

Sammen med Hsieh Su-Wei er Frederik Løchte Nielsen videre til anden runde i mixeddouble ved French Open.

Frederik Løchte Nielsen sejrer ved French Open

Den danske tennisspiller Frederik Løchte Nielsen har fået en god begyndelse på grand slam-turneringen French Open.

Sammen med Hsieh Su-Wei fra Taiwan spillede danskeren sig lørdag videre til anden runde i mixeddouble med en sejr på 7-6, 6-4 over den rumænsk/spanske duo Sorana Cirstea/David Marrero.

Frederik Løchte Nielsen, der sidste år blev herredoublemester ved Wimbledon, er den eneste tilbageværende dansker i Paris, efter af Caroline Wozniacki tidligere på ugen blev sendt ud i single.

Foruden mixeddouble er Frederik Løchte Nielsen fortsat med i herredouble. Her tørner han ud sammen med det bulgarske talent Gregor Dimitrov.

Duoen mangler endnu at færdigspille deres kamp i første runde. Den blev fredag aften udsat på grund af mørke.

I anden runde i mixeddouble møder Frederik Løchte Nielsen og Hsieh Su-Wei pakistanske Aisam-Ul-Haq Qureshi og Cara Black fra Zimbabwe.

Begge par er useedede, men Aisam-Ul-Haq Qureshi og Cara Black vandt i første runde over turneringens topseedede par.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.