EMNER

Frederik og Mary

En nærmere præsentation af overskriftens to navne er næppe fornøden. Ej heller anledningen til at de skal omtales her, for som bekendt er der kun ét emne, der p.t. optager familien Danmark mere end skvulpet i andedammen omkring den nys hjemkomne statsminister, rygterne om den snarlige forlovelse, samt hvad deraf følger mellem kronprinsen og han udkårne. Når hovedparten af landets befolkning er trofaste royalister, er forklaringen nok en simpel analyse af ethvert alternativ. Samfundet skal have en kransekagefigur, der eksempelvis kan stå med rød løber og hornorkester, når udenlandske statsoverhoveder ankommer til Kastrup på officielt besøg. Hvis vi ikke havde en dronning med familie, der klarer det job så fint, vil det i stedet være en valgt præsident, der varetog samme job, mest nærliggende et sinecurejob for velaflagte politikere, sig navnene Anker Jørgensen, Ritt Bjerregaard, Mimi Jakobsen for slet ikke at nævne Heiselberg og Ikast! Så ikke sandt: Vi har god grund til at sætte pris på vores begavede dronning. Hun er så særlig værdifuld for nationen, fordi hun mestrer det umulige, at forene det ophøjede med det nære og folkelige og samtidig at holde sig på den partipolitiske neutralitets smalle vej. Det der med det "upolitiske" handler det følgende om. Vi kan roligt regne med, at kronprinsen er "upolitisk måtte" ganske som mor og morfar (men i modsætning til oldefar Chr. X). Trods dette vil jeg, i disse glade forlovelsesdage, mens "Se & Hør", "Kig ind", "Hist & Pist" og resten af den royale ugepresse venter spændt på den kongelige konfessionarius, kareten og garderhusarerne, påstå, at Frederik og Mary, om heldet er ude, i de nærmeste år få en betydelig indflydelse på dansk politik. Forklaring: Rigets grundlov har nu fejret 50 års jubilæum. At ændre grundloven er ikke ligetil. Her kræves ikke blot flertal ved en folkeafstemning, men også et bestemt antal ja-stemmer i forhold til de stemmeberettigede. Mens en del politikere i de senere år har talt for en nødvendig og snarlig revision af grundloven, så ved de samtidig, at det er lettere sagt end gjort. Af den enkle grund, at det store, glade, sorgløse flertal af danskere har det med grundlove som med folkekirken: Det er da meget rart, at den er der og i øvrigt... hvad rager det mig? Derfor er det nyttigt at huske, hvorledes vi, efter den foreskrevne folkeafstemning, fik den nye grundlov i 1953. Det fik vi, fordi hovedarkitekten, den rutinerede statsminister Erik Eriksen, ud fra en realistisk erkendelse af et titusindvis af gamle koner m/k var bedøvende ligeglade med, om vi havde et- eller tokammersystem, altså om vi afskaffede Landstinget, så var de samme vælgere langtfra ligeglade med vores kære kongefamilie. Eriksens taktiske genistreg stod derfor i at kombinere grundlovsforslaget med afstemningen om en ny tronfølgelov, således at når man stemte ja til, at den søde og begavede, dengang 13-årige, prinsesse Margrethe ved sin fars død skulle "arve" tronen (på bekostning af sin farbror og hans søn), så stemte man dermed automatisk også ja den nye grundlov. Jeg erindrer stadig, hvordan jeg som stor skoledreng lyttede til radiointerviews, hvor radioens dengang (nu afdøde) grand old man, Christian Krüger, tegnede portrætter af søde gamle damer, der, med knuder på stemmebåndene af rørelse, afslørede, at de jo skam havde stemt ja til prinsesse Margrethe for umiddelbart efter at afsløre, at de anede lidet eller intet om de øvrige statsretslige konsekvenser af deres stemmeafgivelse. Den vigtige detalje er imidlertid, at vi nok fik kvindelig arvefølge i 1953, mens vi endnu ikke (som vores svenske naboer) fik ligestilling mellem de to køn. I modsætning til Sverige, hvor arvefølgen favoriserer kongefamiliens ældste barn (uanset køn), så vil arvefølgen her stadig favorisere en yngre bror på bekostning af hans ældre søster. Konklusion: Vores kronprins og hans vordende brud skal nok blive gode ambassadører for landet, når de engang overtager butikken. Vil de gøre det ekstra godt, sørger de for at få først en datter, dernæst en søn. Så skal søster solidaritet, moderne politisk korrekt kønsligestilling kombineret med sentimentalt følelses-tæppebombardement af den altid redebonne royale ugepresse nok sørge for, at familien Danmark bevæget går til stemmeurnerne for at vise, at søde storesøster, prinsesse A, skam ikke skal vige sædet for lillebror, prins B. Bingo! Så er en ny og revideret grundlov hjemme, blot regering og folketing vil tage ved lære af den gamle ræv Erik Eriksen. Derimod, hvis Frederik og Mary får først søn, siden datter, eller hvis de udelukkende får sønner eller døtre, så får Danmark ikke nogen grundlovsrevision i overskuelig fremtid. Det er da ganske bizart, at et pænt og upolitisk kongehus vil kunne få så stor indflydelse på praktisk realpolitik, og det er forresten et grimt ansvar at lægge på et ungt, forelsket og snart nyforlovet par. M.C.Holst, Vollerupvej 49, Em ved Vrå, er landinspektør.