Frederiksen: Vi er endt med "åndsforladt styring"

Mette Frederiksen erkender medansvar for Moderniseringsstyrelsen i 1. maj tale

Ritzau
Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen taler på arbejdernes internationale kampdag hos Socialdemokratiet i Glostrup, tirsdag den 1. maj 2018. Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix
Arbejdsmarked 1. maj 2018 08:23 - Opdateret 1. maj 2018 09:46

1. MAJ: Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, taler i sin 1. maj-tale dunder mod Moderniseringsstyrelsen.

Ifølge S-formanden har Moderniseringsstyrelsen været medvirkende til at øge konfliktniveauet i overenskomstforhandlingerne og skabt en styring af den offentlige sektor med vægt på kortsigtede effektiviseringer.

Spørgsmål: Du siger i din tale, at vi er endt med en "åndsforladt styring" af den offentlige sektor. Men det var SRSF-regeringen, som du selv var en del af, der oprettede Moderniseringsstyrelsen. Har du ikke et medansvar for, at det er endt sådan?

- Jo, det har jeg. Det er også derfor, at jeg påtager mig ansvaret for at finde en løsning.

- Hvis vi ser over de seneste 20 - 30 år, så har retningen i den offentlige sektor været mere styring oppefra og ned, og mindre og mindre tillid til at de offentlige ansatte kan finde ud af at tænke selv. Alt er detaljestyret i dag.

Spørgsmål: Det var Bjarne Corydon, der som finansminister oprettede Moderniseringsstyrelsen. Var det en fejl?

- Jeg har ikke behov for at bruge ordet fejl, men jeg kan bare se, at vi er nået til et sted, hvor mange offentligt ansatte føler, at de skal løbe hurtigere og hurtigere for at skulle dokumentere deres arbejde, siger Mette Frederiksen.

/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...