Frederiksen kørte også grushandel SKÆBNE: Enelæreren bar sognet på sine skuldrene

GRAVLEV:Der findes mennesker, hvis kræfter så store, at de kan bære det meste af et sogns glæder og sorger på deres skuldre. Sådan et menneske fandtes for knap 150 år siden på Gravlev-kanten. Niels Frederiksen, hed han, og landsbylæreren er et af de mennesker, der gennem en livslang indsats prægede sin egn i en grad, så de samtidige næppe kunne forestille sig den uden ham. En skæbne som en af hans nutidige kolleger, læreren og lokalhistorikeren Ole Staunsbjerg Pedersen, er stødt på under sit arbejde med sin historiske kalender for 2004. ”Fra den stråtækte”, hedder den, og den kan netop nu købes flere steder i Støvring Kommune. Klaskende lussinger Kalenderens tema er denne gang kommunens skoler gennem tiderne. Dem har der været mere end 30 af, hvis de alle regnes med, hvilket nok vil overraske de fleste. Skoler, der på godt og ondt tegnede deres tid og menneskene i den. Lever man sig ind i billedernes spøgelsesagtige grå farvetoner, kan fantasien tage på udflugt ind i dem og høre klaskende lussinger, samtaler med tålmodige lærere og underdanige elever, katekismus i kor, tæsk i gården og lyden af forsigtige træsko. En af de bedre lærere var givet Niels Frederiksen. Han er ikke omtalt direkte i kalenderen, men januar måned er netop tilegnet Gravlev Skole, hvor han havde sin gang i 44 år. En historie, som Ole S. Pedersen gerne bringer videre: - Niels Frederiksen var ikke blot lærer. Han var samlingspunkt i sognet for både børn og voksne. Karakteristikken gælder mange personer, der beklædte de såkaldte enelærerstillinger i den stråtækte skole langt op i det tyvende århundrede, fortæller Ole S. Pedersen. Han var fra Nørholm Der er ikke dukket så meget op om hans fortid, men han hørte oprindelig til i Nørholm, inden han kom til Gravlev skole i 1869 med hustruen Anine, som han havde mødt i en tidligere stilling nær Lillevorde. Gravlev blev stedet, hvor han faldt til og virkede som lærer og kirkesanger frem til 1913. Dermed tegnede han sognet mellem to store historiskee skillelinier: Krigen mod Tyskland i 1864 og 1. verdenskrigs udbrud i 1914. Nogle år inden sin ankomst var Niels Frederiksen blevet gift med Anine, som han havde mødt i en tidligere stilling ved Lillevorde. - Han var meget arbejdssom og med et ukueligt humør. Arbejde tidlig og silde Det fortaltes, at når folk gik i seng om aftenen, kunne de høre skolelærerens sang fra marken, og det samme var tilfældet om morgenen, når de stod op, har lokalhistorikeren gransket sig til på kommunens lokalhistoriske arkiv i Øster Hornum. I dag snakker man meget om klassekvotienter. Det gjorde man ikke i 1800-tallet. Der tog man de børn, der var, og gjorde det så godt man kunne. Standarden var ikke noget, som nutidens børn bør misunde, men noget blev der da lært. Ene lærer og 90 elever På et tidspunkt underviste Niels Frederiksen således mere end 90 elever fordelt på to klasser. Først da Fløe Skole blev bygget i 1898 og trak børnene fra sognets vestlige del til sig, blev der mere luft i den lille skolestue i Gravlev. Den lå på den tid lige overfor Gravlev Kirke, og der havde den ligget siden 1830. Først da enelæreren trak sig tilbage i 1913, blev skolen indrettet i en ny bygning. - Frederiksen havde mange tillidsposter i sognet. Han førte regnskab for foreningerne i Gravlev, også for mejeriet og Brugsen i Støvring. Han havde oven i købet en lille privat virksomhed med to ansatte, der stod for at køre grus til vedligehold af vejene i sognet, fortælles det om den driftige og hjælpsomme præst. Dannebrogsmand Eftertiden bestemte sig da også for, at den afholdte lærer ikke skulle glemmes helt. Ved sin død i 1923 blev han af kongen hædret som Dannebrogsmand, og det er hans sognebørns skyld, at man stadig kan se et minde om ham. Det er den sten, der stadig står på hans grav, direkte ud for kirkedøren mod syd. Niels Frederiksens bror, Søren, var i øvrigt forstander på Støvring Højskole omkring år 1900. Også han var en spændende mand, men se det er en helt anden historie, som vi må have til gode, slutter Ole S. Pedersen.