Frederikshavn - en åben by i påskedagene

20 butikker i Frederikshavn holder åbent hele påsken

Carl Chr. Madsen
Vi glæder os til at holde dørene åbne hele påsken, siger Claus Bøje, Føtex Frederikshavn. Foto: Henrik Louis
Frederikshavn 26. marts 2018 14:22

FREDERIKSHAVN: Midtbyens butikker i Frederikshavn har igen i år fået tilladelse til at holde åbent i påskehelligdagene.

Erhvervsstyrelsen har i henhold til byrådets ansøgning givet dispensation til midtbyens butikker, og det betyder, at midtbyens butikker må holde åbent i påskehelligdagene i forbindelse med FfI Håndbolds store internationale sportsstævne Rødspætte Cup.

Det er foreningen Frederik, der på vegne af butikkerne ønsker dispensationen, og byrådet har støttet ansøgningen, som Erhvervsstyrelsen siden har godkendt.

Håndboldgæsterne får derved en fabelagtig shoppemulighed, som selvfølgelig ikke er forbeholdt dem.

7000 håndboldgæster

Kommunens øvrige gæster og indbyggere har akkurat samme mulighed for at gøre en god påskehandel.

Og det er helt afgørende for blandt varehuschef Claus Bøje i Føtex.

Det er tredje år Føtex holder butikken åbent alle påskedage i øvrigt som kun en af i alt to føtex-butikker i hele Kongeriget.

Ebeltoft har også fået dispensation.

- Vi gør det af flere grunde, siger Claus Bøje.

- For det første har vore faste kunder tilkendegivet, at de gerne ser, at der er åbent i påsken og når vi nu har mulighed, så ville det jo være dumt, at sidde dette ønske overhørigt.

- For det andet har vi jo op mod 7000 håndboldgæster i byen. Dem vil vi rigtig gerne servicere og skabe oplevelser for, så også af den grund holder vi dørene åbent, siger Claus Bøje.

Emilie fra X Factor på besøg

De første par år har interessen for at udnytte denne mulighed ikke været prangende, men i følge handelschef Dan Kobberup, FREDERIK holder mindst 20 butikker åbent skærtorsdag, langfredag og påskelørdag.

- En god kundeoplevelse og handelsmæssig succes kræver mere end blot nogle enkelte åbne forretninger, så derfor er jeg rigtig glad for, at mange butikker har meldt sig under fanerne, understreger handelschef Dan Kobberup.

- Og dertil kommer, at vi påskelørdag holder åbent fra kl. 10-16, siger Dan Kobberup, der blandt andet frister med maling af påskeæg, skattejagt med fine præmier, ansigtsmaling, Farm Funs minizoo med trækketur på ponyer og hestevognkørsel samt livemusik med tidligere X Factor-deltager Emilie Fridlev Thomsen.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...