Frederikshavn

Frederikshavn er Danmarks sjette største turistkommune

Frederikshavn Kommune har øget turistomsætningen med 300 millioner kroner


Opdateret 25. oktober 2016 kl. 09:12

FREDERIKSHAVN: De gode hoteller, den unikke natur og de fantastiske muligheder for oplevelser, kultur og shopping i Skagen, Frederikshavn og Sæby er årsagen til, at Frederikshavn Kommune har øget turistomsætningen med 300 millioner.

Visit Danmark

Det fremgår af en ny analyse fra VisitDenmark. Opgørelsen, der foretages hvert tredje år viser, at Frederikshavn Kommune er rykket hele tre pladser frem, fra nummer ni til nummer seks, blandt Danmarks 98 kommuner. Det er turismens økonomiske betydning, der er undersøgt og tallene viser, at i Frederikshavn Kommune er turistomsætningen steget med 300 millioner kroner på tre år.

- Det er et rigtig flot resultat, og jeg har kun ros til og respekt for turisme branchen. Vi har unik natur og attraktive bymiljøer. Vi har gode hoteller, restauranter, butikker og oplevelser. Men de flotte resultat lader sig kun gøre, fordi turisterhvervet gør meget for at skabe liv. Det giver turisterne lyst til at besøge os og benytte sig af vores tilbud, siger Frederikshavn Kommunes borgmester, Birgit S. Hansen (S).

Målrettet indsats

Placeringen skyldes en målrettet indsats for at fremme turismen i kommunen. Samtidig er turistbranchens strategiske arbejde for at tiltrække de rigtige målgrupper lykkedes.

Turisthus Nord markedsfører Frederikshavn Kommune som destination overfor et købestærkt publikum af både nordmænd, svenskere og tyskere.

Skagen som brand

Og ikke mindst danskere, der med Skagen som det stærke brand og de øvrige byers attraktive nærmiljøer, tiltrækkes af en destination, der inviterer med mange af de samme ting som storbyerne. Og som samtidig byder på enestående naturoplevelser og dansk kulturarv.

- For hver gang man omsætter for flere penge i branchen, kaster det jo flere arbejdspladser af sig, så det er klart et resultat vi er stolte af. Tallene beviser også, at samarbejdet mellem Frederikshavn Kommune og Turisthus Nord er vigtigt, fordi vi sammen kan gøre den forskel, der er nødvendig for, at vi også i fremtiden kan sætte mål og nå dem, siger Ulla Mosich, der er formand for bestyrelsen i Turisthus Nord.

Top 10

Analysen fra VisitDenmark viser, at en top-10 for turismeomsætningen i Danmark ser sådan ud:

1. København. 2. Aarhus. 3. Aalborg. 4. Ringkøbing-Skjern 5. Varde 6. Frederikshavn 7. Bornholm 8. Odense 9. Vejle 10. Hjørring

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden