Kvissel

Frederikshavn fi - Ravnshøj/Kvissel 0 - 4

Sæsonens anden turneringskamp startede med forsigtig spil fra begge sider. Men efterhånden fik R/K overtaget og blev mere spilstyrende. Efter små 10 min. bringer Mads Færch R/K foran 1 - 0. Herefter har R/K flere nærgående forsøg med spredte FFI forsøg på kontra angreb . Det lykkes R/K at komme på 2 - 0 inden pausen ved Andreas Krogh Jensen. Efter pausen forsøger FFI at komme tilbage i kampen med flere spiller fremme på banen. Hvilket resultere i kontra fra R/K med scoring til følge ved Mark Christensen til 3 - 0. Herefter har FFI flere nærgående forsøg bl.a. ved Lasse Andersen, men ind ville bolden ikke. I stedet kommer R/K yderlig foran 4 - 0 ved Andreas Krogh Jensen på langskud, som FFI`s målmand har hænderne på, men ikke kan holde. 4 -0 til R/K blev slutresultat , som må siges at være et retfærdig resultat, som kampen skred frem. R/K var det bedste hold. Holdene havde god opbakning af forældre og pårørende. Kampens/ugens Small Stars for hjemmeholdet FFI blev målmanden Jonas C. Olsen på grund af flere flotte redninger.