Lokalpolitik

Frederikshavn følger Aalborg

} Under valgkampen var de fleste politikere på tværs af partiskel enige om at fare med lempe og bibeholde amtets ekspertise i regionerne. Nu lyder der andre toner: Sammenlægningsudvalget for Ny Frederikshavn Kommune vedtager på onsdag, at kommunen skal overtage såvel de såkaldte kan- som skal-institutionerne. - Sagen har haft sit eget liv. Det er ikke længere op til de enkelte kommuner at beslutte, hvad de vil. Nu handler det om at de 11 kommuner i den nordjyske region finder sammen og sikrer kontinuitet og ro på området, siger Birgit Hansen (S), der er formand for socialudvalget i Ny Frederikshavn Kommune. Hun mener, at grundlaget for at bibeholde den faglige kapacitet og ekspertise i regionen skred, da Aalborg Kommune besluttede at hjemtage alle amtsinstitutionerne. - Aalborg er så stor, at der nærmest er tale om et mini-amt, og som jeg ser det, bliver der på det sociale område næppe mere end fem procent tilbage i regionen. Resten tager kommunerne.