Frederikshavn Fox i dyb krise

Selskabet bag 1. divisionsholdet mangler mere end halvanden million og beder nu om hjælp.

Mens spillerne kæmper for at komme tilbage til ligaen, så kæmper folkene bag Frederikshavn Fox for at redde økonomien. Et forventet driftsunderskud på 600.000 kroner i denne sæson betyder, at der mangler mere end halvanden million kroner. Derfor er man nu ved at undersøge mulighederne for en rekonstruktion til at føre selskabet videre. Samtidig skal der nedsættes en ny bestyrelse med seks medlemmer, hvoraf de to skal findes blandt de nye anpartshavere.