Frederikshavn Fox-spiller slap med skrækken

SKOPJE:Thilde Mathiasen, hasteindkaldt stregspiller fra Frederikshavn Fox, slap med en slem forskrækkelse i den danske lejr ved U 20 -VM i kvindehåndbold i Makedonien. Søndag kom Fox-spilleren nemlig til skade med den ene fod under træning. Røntgenundersøgelser på det lokale hospital viste dog, at der ikke var noget brud. Meget værre er det med højre fløjen Louise Lyksborg fra FCK, som beskadigede sit ene knæ under træning. Hun går derfor helt glip af VM-slutrunden. Ny i truppen er Mette Madsbjerg fra Team Tvis Holstebro. jeri