Frederikshavn Fox vandt overlegent i Skive

Frederikshavn Fox.

Lina Möller blev næstmest scorende Fox-spiller med seks mål. Arkivfoto: Thomas Askgaard Jørgensen

Lina Möller blev næstmest scorende Fox-spiller med seks mål. Arkivfoto: Thomas Askgaard Jørgensen

SKIVE - FR.HAVN FOX 27-38 (14-19) Vendelboerne understregede med stor tydelighed, at de mener det alvorligt, når de har sat kurs efter en hurtig tilbagevenden til landets bedste række. - Jamen det er da sådan en sejr, der gør, at vi tror på, at vi kan nå vores målsætning, siger træner Anders Thomsen. - Men vi er ikke i mål endnu. - Det her var et godt og vigtigt skridt i den rigtige retning, men vi har begge ben på jorden. - Allerede på søndag har vi en svær kamp mod SønderjyskE, og den koncentrerer vi os om. Anders Thomsen kunne dog med glæde i stemmen konstatere, at hans hold havde leveret en flot indsats i Skive. - Vi har lidt problemer i kampens start i forsvaret. Skive er dygtige til at tage hurtige opgiverkast, og vores returløb var ikke godt nok. Men vi får fat, og bringer os allerede inden pausen foran med fem mål. Og i anden halvleg satte nordjyderne så tryk på kedlerne, og så drønede Fpx-pigerne rent scoringsmæssigt fra deres modstandere i flot stil. - Det var samtidig en kamp, hvor vi fik alle spillere i truppen i kamp, og det er vigtigt på længere sigt, at vi får styrket bredden i truppen, siger Anders Thomsen. Nok var der stemning i Skive, men han mente dog ikke, at de 3-400 tilskuere havde gjort det synderlig svært at være udehold til topkampen mellem de to mandskaber, som mødte op med lutter sejre på deres respektive konto. KampfaktaStillinger undervejs

  • 8-6, 10-10, 14-19 (pause), 16-25, 18-31, 24-36. Mål for Skive
  • Dianne Møller 7, Mette B. Christensen 4. Mål for Fr.havn Fox
  • Gudbjörg Gudmandsdottir 8, Lina Möller 6, Alexandra Möller 5, Sabine Pedersen 4, Anna Knutson 3, Lise Kirkegaard 3, Judith Cengis Cerali 3, Ingrid Stahovichova 3, Therese Emereth 2, Maria Graven 1. Udvisninger
  • Skive en, Fr.havn Fox ingen. Dommere
  • Leif Thygesen og Hans J. Thomsen Tilskuere
  • 400