Frederikshavn gør Herning selskab som EM-vært i håndbold

Arena Nord i Frederikshavn skal huse de seks kampe i gruppe A ved kvindernes håndbold-EM i 2020.

Det danske landshold skal spille sine gruppekampe i Herning ved EM i 2020.

Det danske landshold skal spille sine gruppekampe i Herning ved EM i 2020.

FREDERIKSHAVN:Når de bedste europæiske håndboldkvinder i december 2020 spiller EM i Danmark og Norge, kommer en af de indledende grupper til at blive afviklet i Frederikshavn.

Det er allerede bestemt, at det danske hold skal spille sine hjemmekampe i Boxen i Herning, og mandag har DHF så afsløret, at den nordjyske by også skal være EM-vært.

Lykkes det for Sverige at kvalificere sig til slutrunden, står det også klart, at svenskernes gruppe skal afvikles i Frederikshavn, der har færgeforbindelse til Göteborg.

Frederikshavn var også vært for en af grupperne ved kvindernes VM i 2015, og arena-direktør Per Malmberg glæder sig over at have tillokket endnu en slutrunde.

- Når en stor international begivenhed som et håndbold-EM kommer forbi Frederikshavn, er det noget særligt.

- Vi regner med en masse internationale gæster, og så har vi en masse spændende ting i støbeskeen for at lokke folk til fra hele Nordjylland og forhåbentlig Sverige, når der bliver budt på håndbold i verdensklasse, siger han.

Der skal spilles seks gruppekampe i Arena Nord.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.