- Frederikshavn har ikke sparet på børneområdet

FOA-statistik helt ude i hampen - Frederikshavn Kommune har tværtimod afsat flere penge til børneområdet, siger udvalgsformand

Christina Lykke Eriksen (SF) ærgrer sig over, at FOA bringer misvisende statistik over udgifter til børneområdet. Foto: Kim Dahl Hansen <i>Bent Bach</i>

Christina Lykke Eriksen (SF) ærgrer sig over, at FOA bringer misvisende statistik over udgifter til børneområdet. Foto: Kim Dahl Hansen Bent Bach

FREDERIKSHAVN:De nordjyske kommuner har fra 2009 til 2012 tilsammen skåret 141 millioner kroner på børnehaver og vuggestuer, og Frederikshavn er den nordjyske kommune, der har sparet mest, nemlig 37 millioner kroner.

Det skriver FOA i en pressemeddelelse, som NORDJYSKE refererede forleden.

Men det er talmanipulation og faktuelt forkert.

Det siger Christina Lykke Eriksen (S), formand for børne- og ungdomsudvalget i Frederikshavn Kommune.

- Det FOA tilsyneladende ikke ved, er, at vi i Frederikshavn Kommune har lavet Ejendomscenteret. Det betyder, at alle udgifter til rengøring, pedeller og lignende i dag ligger et andet sted, hvor de tidligere lå i den enkelte børnehave eller vuggestue. Derfor ser det i FOA’s opgørelse ud, som om vi har sparet en masse på området, men det er ikke tilfældet, siger udvalgsformanden.

Udgifterne til børneområdet har ligget konstant de sidste tre år, og i 2013 er der faktisk tilført ekstra 4,6 millioner kroner til børneområdet i Frederikshavn kommune.

Christina Lykke Eriksen ærgrer sig over, at FOA ikke har undersøgt, hvad der ligger bag tallene, inden de offentliggør statistikken.

Havde FOA spurgt, ligesom lærerne gjorde med deres tilsvarende undersøgelse, kunne de have fået de rette tal og oplysninger, siger Christina Lykke Eriksen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
23-årig skyldig i at have dræbt 27-årig efter bytur - kammerat frifundet
Luk