Frederikshavn White Hawks

Frederikshavn henter målsluger

Svenske Henrik Eriksson har tidligere bombet for Herning

Henrik Eriksson dominerede for et par år siden den danske liga for Herning. Nu rykker han til Frederikshavn. Arkivfoto: Jan Korsgård

Henrik Eriksson dominerede for et par år siden den danske liga for Herning. Nu rykker han til Frederikshavn. Arkivfoto: Jan Korsgård

ISHOCKEY:Det ligner på papiret en markant angrebsforstærkning, der lander hos Frederikshavn White Hawks, inden den nye ishockeysæson skydes i gang.

Den 29-årige svenske wing, Henrik Eriksson, har lavet en etårig aftale med høgene.

Svenskeren har tidligere med succes optrådt i Metal Ligaen. I sæsonen 2014/2015 tørnede han ud for Herning og lavede hele 80 point i 49 optrædener.

Den succes bragte Henrik Eriksson videre til Krefeld Pinguine i den markant stærkere tyske DEL-liga, hvor han lavede respektable 23 point i 40 kampe.

I den forgange sæson har svenskeren været på kontrakt hos La Chaux-de-Fonds i Schweiz. En knæskade spolerede dog det meste af sæsonen - blot seks kampe nåede han at deltage i.

Han skulle dog være frisk igen og klar til at køre på træningen fra august.

Som ungdomsspiller var Henrik Eriksson med på både det svenske U18 og U19-landshold, og han har også spillet 55 kampe på højeste niveau i Swedish Hockey League for HV71.

Med den seneste underskrift har Frederikshavn White Hawks nu fire udlændinge på kontrakt - alle forwards. De øvrige er Anthony Delica, Jens Henrik Tönjum og Roberts Jekimovs.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.