Frederikshavn

Frederikshavn hilser IT-center velkommen

Borgmester Lars Møller (V) ser store muligheder i IT-center

Frederikshavns borgmester Lars Møller (V) ser et stort potentiale i at få et IT-oplevelsescenter til byen. Arkivfoto: Kim Dahl Hansen

Frederikshavns borgmester Lars Møller (V) ser et stort potentiale i at få et IT-oplevelsescenter til byen. Arkivfoto: Kim Dahl Hansen

Den enes død er den andens brød. Sådan kunne fortsættelsen på historien om det stort anlagte IT-oplevelsescenter godt skrives. I hvert fald er der i Frederikshavn glæde over, at projektet glippede for hjørringenserne. - Vi vil med kyshånd tage imod sådan et projekt, siger borgmester Lars Møller (V). Foreløbig er det dog ret begrænset, hvor meget Lars Møller kan fortælle om projektet. - Jeg har lovet folkene bag, at jeg ikke udtaler mig, indtil projektet bliver mere konkret, men vi er selvfølgelig utroligt positive i forhold til at få det til Frederikshavn. Som nævnt andetsteds så var den oprindelige plan, at centret skulle kunne tiltrække op mod 400.000 gæster årligt. Lars Møller ønsker i dag ikke at komme med et bud på, hvor stor en publikumsmagnet et IT-oplevelsescenter i Frederikshavn kan blive på sigt. Alligevel siger han dog følgende: - Hvis det her bliver realiseret, så bliver det utroligt stort, slutter Lars Møller.