Færdselsforseelser

Frederikshavn jagter spritbilister

Frederikshavn kommune er med i en landsdækkende kampagne, der skal få flere til at droppe alkohol

Jagten på spritbilister i Frederikshavn Kommune er begyndt.

Jagten på spritbilister i Frederikshavn Kommune er begyndt.

FREDERIKSHAVN:Sommeren er højsæson for spritulykker på vejene.

Derfor er Frederikshavn kommune med i en landsdækkende kampagne mod spritkørsel.
Det skal få flere til at droppe alkohol, hvis de skal køre hjem efter festen eller middagen.
I løbet af årets spritkampagne ”Hvem kører hjem” vil man møde på 2400 store plakater i vejsiden i sommerhus- og beboelsesområder i mange af landet kommuner.
På skiltet ser man et par glas og teksten ”Hvem kører hjem?”.
Budskabet skal minde flere om, at inden de møder op til festen eller middagen, så bør de have aftalt, hvem der holder sig ædru og kører hjem.
- Sommeren er en dejlig tid, hvor der er mange sommerfester, festivaler, Sankt Hans-fester og grillaftener, hvor folk får noget at drikke. For at undgå at festen ender med en trafikulykke, så er det vigtigt, at vi alle bliver bedre til at aftale, hvem der skal køre hjem eller griber ind, hvis en beruset person vil sætte sig bag rattet, siger Brian Pedersen fra Frederikshavn kommune.
Hele 62 kommuner deltager i kampagnen ”Hvem kører hjem?” i samarbejde med Rådet for Sikker Trafik, politiet og TrygFonden.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.