Frederikshavn klar til folkefest

I forbindelse med starten på Post Danmark Rundt inviteres frederikshavnerne til en dag med fest og ballade

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

De tre belgiske læger, der hidtil har dopingtestet cykelrytterne på Team CSC, kan se frem til at få fjernet den del af jobbeskrivelsen i fremtiden. Det skriver B.T. tirsdag. AR­KIV­FO­TO

FREDERIKSHAVN:Når årets udgave af Post Danmark Rundt på onsdag starter fra Rådhuspladsen i Frederikshavn er det samtidig starten på en festlig dag for alle frederikshavnere og tilskuere. Ud over selve cykelløbet sker der nemlig et hav af andre arrangementer både på Rådhuspladsen, men også andre steder i byen. Borgmester Erik Sørensen skyder første etape af cykelløbet i gang klokken 11.45, men allerede fra klokken 10.00 er der underholdning og præsentation af rytterne på Rådhuspladsen. Det er Hans Otto Bisgaard og Peter Pihl, der står for denne del af arrangementet. Der vil også være mulighed for lidt musik til øregangene ved Danni Elmo, der af musikbladet Gaffa er blevet sammenlignet med både Thomas Helmig og Bryan Adams. Han blev landskendt, da han deltog i det danske melodi grand prix og fik en flot andenplads. Musik og leg I forbindelse med cykelløbet sender radiostationen P4 mellem klokken 10.00 og 12.00 programmet Café Hack direkte fra Frederikshavn. Har får værten Søren Dahl blandt andet besøg af musikeren Bryan Rice, Jesper Worre, løbsdirektør ved Post Danmark Rundt og Erik Sørensen, borgmester i Frederikshavn kommune. Efter at løbet er skudt i gang fortsætter dagens arrangementer blandt andet i gågaden, hvor flere af butikkerne holder åbent frem til klokken 19.00. Ved Tordenskioldsstatuen vil der være børneland, hvor de mindste blandt andet kan tage en kraftprøve, eller få en tur i karrusellen, mens de voksne eksempelvis kan lytte til musik forskellige steder i gågaden. Ved Kaffelageret vil der være mulighed for at høre de to bands Dakota og Papa’s Out Late. Ved Fætter BR er der mulighed for at høre folkemusikeren Paul Adrian Warren, mens Jørn Hald Jazzgroup og Pianosshow underholder ved Café Stæhr. Fra klokken 18.00 er der igen gang i den på rådhuspladsen, hvor der er fællesspisning. Der kan vælges mellem pattegris eller hjemmelavede pølser. Gratis dobbeltkoncert Fra klokken 18.30 er der gratis dobbeltkoncert med F.S. Orlonn og Jacob Sveistrup med band. Først er der F.S. Orlonn med band, der går på scenen. Efter at Flemming Sørensen brød frem med kæmpehittet “If I Can Be A Man” i 1996 hørte man ikke noget fra ham i lang tid. Men 10 år efter gennembruddet er han nu tilbage, klar til at spille op for frederikshavnerne. Omkring klokken 21.00 er det så tid til Jakob Sveistrup, der som bekendt også gæstede Frederikshavn i juli i forbindelse med programmet SommerZonen, der blev sendt direkte i DR1.