Frederikshavn

Frederikshavn kommer til at ligne Hjørring...

Keld Gydum Stenbakkevej 37 Importeret Frederikshavner Det ny Frederikshavn - Byen der både vil blæse og ha' mel i munden! Gode ""by rødder"" - gode initiativtagere - og gode investorer i Frederikshavn - kort sagt - alle I der vil bygge "Det nye Frederikshavn". Når man læser om alle disse "projekter" man har på bedding - Hyggekrog i Lumskebugten - Spansk Trappe fra Thomas Bergsgade og op til Rådhuspladsen - Grønne oaser og Byen i forbindelse med Havnen er der noget, jeg som har boet i Frederikshavn i 40 år ikke fatter én meter af. Alle disse "kloge hoveder" - disse politikere - pengefolk og initiativtagere - bruger I selv Frederikshavn by ? - Kommer I selv i Frederikshavns grønne områder, Plantagen - Bangsbo - Kennedy Parken - Nordre Skanse - eller Rådhus øen - når forretningerne er lukket eller åbne og eller på søn- og helligdage ...? NEJ VEL! I bekræftende fald - må I være de eneste, jeg møder når jeg tager turen rundt for bla. at holde liv i mig selv og ikke mindst mit hjerte! - der er IKKE mange! Pt. bygges der tre nye store dagligvarebutikker i Nordbyen - hvor skal kunderne til dem komme fra? Som jeg ofte har beskrevet før, er jeg ikke kun negativ, jeg kan virke sådan - men jeg er realist. - Hver dag de sidste 3½ år har min cykel vendt Frederikshavn fra Fladstrand i Nord til Bangsbo i syd - ugens samfulde syv dage og hvad jeg oplever er, et Frederikshavn der dør når forretningerne lukker og des mere der lukkes af gader - des mere dør byen og livet i samme. Jeg har som knægt boet i Hjørring - og i dag minder vi meget om Hjørring - byen der uddør, når den sidste butik lukker ... og kun "Frelsen" ligger tilbage med soft-ice og slik … Jo mere I der har ansvaret for Frederikshavn vil lukke for trafik i den indre by - jo mere dør den indre by ... og jo større bliver chancen for hærværk og vold – men - men værst af alt, jo mere kommer vi til at ligne Hjørring! Vores grønne oaser bliver misbrugt og ikke brugt! – Dette er der masse af beviser på! JO DA – "Det nye Frederikshavn" får noget at leve op til! Og det nye Byråd et kæmpe ansvar for samme!