Frederikshavn skal gå efter mere viden, uddannelse og international samhandel

Erhvervsrådsformand ser optimistisk på byens fremtid i globaliseret konkurrencesamfund

FREDERIKSHAVN:Mere viden ind i de frederikshavnske virksomheder, bedre uddannelse af vores unge, og større udnyttelse af den internationale profil, som havne- og værftsbyen Frederikshavn allerede har tilegnet sig gennem tiderne. Det er overskrifter i den vision Frederikshavns erhvervsrådsformand gennem nu et år, Kaj Christiansen, maner frem om, hvordan Frederikshavn ikke blot overlever, men lever godt i det globaliserede konkurrencesamfund. Mere innovation - Globaliseringen er ikke noget, der går over af sig selv i løbet af 14 dage, så den er vi nødt til at forholde os til, understreger Kaj Christiansen, der selv allerede for fem år siden, som finans- og økonomidirektør på Frederikshavns største arbejdsplads og dengang et af Nordeuropa's største skibsværfter, Danyard, fik at føle, hvad konkurrencen fra andre egne af verden kan indebære. - Der ligger noget godt i udtrykket "fra værftsby til værtsby", konstaterer han om den forandring Frederikshavn gennemlever. - Det fortæller, at vi kan fortsætte fra produktion til innovation. Industrisamfundet er forbi, og skal vi overleve og fastholde arbejdspladser, kræver det mere innovation, så vi får mere viden ind i vores produktion og den måde, vi gør tingene på, siger Kaj Christiansen. - Det kræver et generelt løft i vores videnniveau og dermed også uddannelsesniveau. På det område halter vi efter i Frederikshavn, synes Kaj Christiansen. Mere uddannelse Han mener, at flere af områdets unge skal motiveres til at tage en gymnasial uddannelse, og også flere en universitetsuddannelse. - Og så skal vi formå at fastholde dem eller oven på uddannelsen udenbys at få dem tilbage i vores område, så det, de lærer, kommer vores virksomheder til gavn. De skal udklækkes, de må gerne rejse ud i den store verden, men så skal vi have dem tilbage igen, og det får vi, hvis vi giver dem rum og plads til det, de har lært. Konstant videreuddannelse og det at turde kaste sig ud i noget nyt undervejs i livet, er også væsentligt, synes Kaj Christiansen, der ikke selv er blevet ved sin læst. Han er uddannet statsautoriseret revisor, blev siden bankmand, værftsmand, og fra 1999 direktør for Frederikshavn Maritime Erhvervspark samt også virksomhedsejer som medejer af Danyard Gruppen. Vendelboere er måske knap så åbne over for nytænkning, er samtidig erhvervsrådsformandens vurdering af, hvorfor det går så trægt med at ansætte en akademiker i virksomheden, selv om alle undersøgelser peger på, at hver akademiker i en virksomhed genererer yderligere tre-fem job i virksomheden. Brobygningsprojektet, der giver tilskud til ansættelse af en universitetsuddannet i lige meget hvad, ligger erhvervsrådsformanden stærkt på sinde. - De unge, der har været vejen om ad universitetet, kan altså noget i deres måde at være kreative på, som andre ikke kan, siger han. Mere samhandel En anden vision for Frederikshavn er for erhvervsrådsformanden, at byen i højere grad udnytter sin i forvejen internationale orientering. - Godt nok ligger vi i et udkantsområde, men som havneby og med den internationalisering værfterne, MAN B&W, samt andre virksomheder gennem mange år har været med til at skabe i kraft af handel med lande over hele verden, kunne jeg tænke mig, at vi bygger videre på i den åbne samhandel. Det vil give nogle fordele, mener Kaj Christiansen. Han peger på, at områdets virksomheder skal geares til at købe alle mulige former for komponenter i Kina og dermed øge konkurrencedygtigheden. - At vi snart bliver en større kommune gør samtidig, at vi kan noget mere. Skagen har f.eks. allerede en venskabsby i Kina, for vi kan heller ikke tillade os at se bort fra det marked som Kina med over tre mia. potentielle forbrugere samtidig er. - Vi har allerede en underskov af mindre virksomheder, som er rimeligt omstillingsparate og fleksible. Roblon er et godt eksempel, nævner Kaj Christiansen. - Og vi får ikke i løbet af en uge bare en ny virksomhed med 1000 ansatte til byen, for sådan spiller erhvervsudviklingen ikke længere. - Men får vi 50 mindre virksomheder med hver 20 ansatte, der gør det godt, er det også meget rarere for beskæftigelsen og for vores erhvervsstruktur, der bliver langt mindre sårbar, selv om de mindre virksomheder måske i det daglige ikke er så synlige som det store værft var. - Det er også dejligt, at nogle udefra vil være med til at investere i Frederikshavn, sådan som tilfældet er med den ny Lerbæk Maritime Erhvervspark, der har skabt nyt liv i et ellers tomt kompleks af Ørskov-bygninger på havnen. Der er fint plads til begge erhvervsparker, synes Kaj Christiansen, der i den erhvervspark, han selv til dagligt er herre over, i det store og hele har alle produktionslokaler lejet ud, og nu mere går efter servicevirksomheder, og som med ombygningen af Kattegat Silo har indledt et projekt, der koster lige så meget som Arena Nord og Det musiske Hus tilsammen. Hallo, hvad sker der? - Når man bevæger sig rundt i landet, hører man blandt erhvervsfolk stadig oftere spørgsmålet: "Hvad er det, der sker i Frederikshavn?". Folk har hørt om palmestrand, om Arena Nord, om to ishaller, om højhus, skibakke og om Det musiske Hus. "Vi troede ellers, I helt var gået i sort deroppe", lyder tilføjelsen. - Det kan man jo så glædeligvis afkræfte, og i stedet berette om, at vi igen har noget at have optimismen i. - Det har da krævet hårdt arbejde, og det vil det også fortsat gøre, men så har Frederikshavn også en plads i fremtiden.