Frederikshavn skal huse asylansøgere
I denne måned kommer der igen asylansøgere på Aktivitel
Opdateret kl. 20:54
FREDERIKSHAVN: Det ser ud til at Aktivitel, som ligger på Knivholtvej i Frederikshavn, kommer til at huse asylansøgere allerede i slutningen af denne måned.
Det fremgår af en dagsorden for arbejdsmarkedsudvalget i Frederikshavn Kommune.
Her står, at Udlændingestyrelsen har indgået en lejeaftale med ejeren af Aktivitel, og at man forventer, at ejendommen tages i brug allerede i midten eller slutningen af februar.
Frederikshavn Kommune er derfor i dialog med Udlændingestyrelsen omkring det kommende asylcenter.
Asylcener påny
Aktivitel var oprindeligt et sportscollege, men i en periode fra 2003 til 2006 husede Aktivitel også asylansøgere. Alligevel er det planen, at bygningernes indretning bliver ændret.
Halvdelen af værelserne lægges sammen til lejligheder, så indretningen bliver mere harmoniske for familier. De resterende værelser skal forblive, som de er, og skal primært huse enlige.
Erfaringer deles
Aktivitel har plads til 186 beboere, og i opstartsfasen er det meningen, at centret hører ind under Vesthimmerlands Kommune, da de allerede har gode erfaringer med asylcentret i Ranum.
Det er dog meningen, at Frederikshavn Kommune overtager driften 1. januar 2014, hvis der er lokalpolitisk opbakning til at drive asylcentret.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.