Frederikshavn slået i Vojens
Mange udvisninger, men få mål i Sønderjylland
VOJENS: Der var gang i svingdøren ved udvisningsboksen, da Frederikshavn White Hawks tabte med to scoringer i udekampen mod SønderjyskE. Hele 14 gange måtte en spiller fra et af de to mandskaber ud at sidde i to minutter, men trods de mange minutter i powerplay, så bød kampen kun på to mål.
Og det var hjemmeholdets førstekæde, der stod for den første scoring. Kim Lykkeskov profiterede på forarbejdet fra Tyler Gotto og Danny Hobbs allerede i første periode, og i anden periode kunne frederikshavnerne ikke udnytte, at de havde godt et minut i overtal fem spillere imod tre.
I stedet kunne SønderjyskE afgøre kampen 15 sekunder før tid, da Thomas Lille i høgeburet var blevet erstattet af en ekstra markspiller, og Elias Granath kunne sende pucken i det tomme mål.
Frederikshavn er dog fortsat godt med i Metal Ligaen. Holdet er på fjerdepladsen med 25 point for 13 kampe, og holdet hun et enkelt point færre end Odense, der har spillet tre kampe flere.
Søndag skal Frederikshavn have fordel af hjemmebane, når Gentofte gæster Scanel Hockey Arena.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.