Frederikshavn Teaterforening nyder stor opbakning

Programmet for den kommende sæson er på gaden.

Programmet for den kommende sæson er på gaden.

FREDERIKSHAVN:Der er fuld fart på kulturlivet i Frederikshavn, hvilket den lokale teaterforening er et flot eksempel på. Frederikshavn Teaterforening er en forening med stigende medlemstal, næsten 500 . Alene til den netop afholdte generalforsamling mødte 72 medlemmer op og der spores en positiv sigende interesse i byen for teater og de oplevelser der giver. Der var genvalg til hele bestyrelsen med undtagelse Annelise Filtenborg der ikke ønskede genvalg. I stedet blev Annalise Munch Pajhede valgt. Nyt program på gaden Frederikshavn Teaterforening har netop udsendt programmet for sæsonen 2007-2008, det er et repertoire, der spænder vidt og rammer alle aldersklasser. - Vi kan for de helt unge og barnlige sjæle nævne Junglebogen, Kipling succes omspændte roman udsat for musik og glade toner. Helt sikker et hit blandt børn, forældre og bedsteforældre der sammen vil have en glad og festlig aften, fortæller foreningens formand Betty Rode. Desuden præsenterer teaterforeningen i Jesus Christ Superstar i en flot opsætning af Det Danske Teater – følg de sidste syvdage i Jesus liv – opført som rockopera af Andrew Lloyd Webber. - Som noget helt nyt og anderledes har vi i denne sæson et samarbejde med Abildgaard Kirke, hvor vi opfører to stykker af Kaj Munk. Der er musik til stykkerne af Fuzzy, og det bliver en spændende opsætning i et kirkerum af de smukke, fortæller næstformand Lilly Pedersen. Frederikshavn Teaterforening får også besøg af et operahold, Hvem er bange for Virginia Woolf, Spindelvæv med Flemming Jensen (en efterfølger til Spindoctor), en causeri over Preben Uglebjergs liv , Dyveke en komedie med musik af Kaj Normann Andersen og udsat for Per Pallesen og Pia Jondal, Moliére med Den adelsgale borger, Shirley Valentine, en monolog omkring flinkeskolens døtre og sidst men ikke mindst Comedie Teatret med opsætningen; Hvor Svært kan det være? - Ja, det bliver en sæson med noget for alle. Grin, latter, tragedier og stof til eftertanke, lover formand for Frederikshavn Teaterforening Betty Rode. Betty Rode påpeger desuden, at vi jo nu i forbindelse med kommunesammenlægningen, endnu mere end før er forpligtiget til at sørge for kvalitetsteater til hele Frederikshavn Kommune, og da intet kommer af intet kræver dette en ihærdig indsats. Borgmester Erik Sørensen har udtalt i en anden forbindelse ”Det handler ikke kun om teater og kulturliv men også om at bringe nye aspekter på banen for kommunens erhvervs- og foreningsliv”. - Vi i Frederikshavn Teaterforening føler os heldige fordi: - der er nedsat et kulturudvalg, der virker til at ønske teater på et plan, således at det kan komme os alle til gode. - der sidder en masse ildsjæle på frivilligt basis, der nyder at få teater ud til den enkelte borger, siger Lille Pedersen. - Kultur i det hele taget skal være koordineret i Frederikshavn, for ingen kan magte den store opgave alene, men sammen kan vi gøre en forskel og vi er glade for den opbakning vi har fået og får fra erhvervslivet i Frederikshavn. Mange har vist interesse for vores forening og vi ser frem til at udbygge dette samarbejde i fremtiden, konstaterer Betty Rode. Også det indledte samarbejde omkring Mungo Park er for Frederikshavn Teaterforening en kærkommen lejlighed til at vise de unge i Frederikshavn, at teater også er vigtigt for dem i deres kulturelle rygsæk. - Så også det forventer vi os meget af, understreger næstformand Lilly Pedersen. Mentorer Både formand og næstformand er netop blevet udpeget som mentorer for andre teaterforeninger i Danmark. Udpegningen er sket via et udbytterigt samarbejde i Kreative Alliancer gennem Danmarks Teaterforeninger. - Det er vi faktisk ret stolte af, og det viser, at de tanker og idéer vi arbejder med i Frederikshavn ikke er helt tossede. - Vi ved, at vi kan være med til at gøre en forskel, fastslår Lilly Pedersen. På www.frederikshavnteaterforening.dk kan man se hele sæsonen og hvordan der kan bestilles billet.