Frederikshavn ud af Sindal Lufthavn

Så er det definitivt. Frederikshavn Kommune vil ikke fortsætte som medejer af Sindal Lufthavn. Det besluttede byrådet onsdag.

Lufthavne 27. november 2009 07:33

Sindal Lufthavn er et interessentskab ejet af Frederikshavn og Hjørring Kommune med henholdsvis 37 og 63 procent. Lufthavnen modtager et årligt driftstilskud af de to kommuner, så Frederikshavn sparer en halv mio. kr. årligt ved at udtræde. Frederikshavn havde tidligere egen flyveplads på Knivholt Mark lige uden bygrænsen. Kommunens engagement i Sindal Lufthavn var baseret på ønsket om fortsat adgang til en regional lufthavn med rutefly og taxiflyvning til servicering af byens store, maritime virksomheder. Men med en køretid på nu 45 minutter til Aalborg dækker lufthavnen dér behovet. Frederikshavn Kommunes udtræden sker med virkning 1. januar 2012.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...