EMNER

Frederikshavn vil være en elitekommune

Frederikshavn vil samarbejde med Team Danmark om at styrke de lokale

De lokale helte fra Blue Fox er blandt de elitesportsudøvere, der kan få glæde af en aftale mellem Frederikshavn Kommune og Team Danmark.Arkivfoto

De lokale helte fra Blue Fox er blandt de elitesportsudøvere, der kan få glæde af en aftale mellem Frederikshavn Kommune og Team Danmark.Arkivfoto

Frederikshavn er en af fem kommuner, der kæmper om at blive Elitekommune Fristen for de kommuner, der ønsker at blive Team Danmark Elitekommune næste år, er udløbet. Fem nye kommuner ønsker de kommende år et tæt samarbejde med Team Danmark om udvikling af det lokale elitemiljø og de lokale talenter. De fem nye potentielle Elitekommuner er ud over Frederikshavn, Vejle, Næstved, Ballerup og Roskilde. Team Danmarks formand Carl Holst er glad for den interesse, som de fem nye kommuner viser for at løfte den lokale eliteidræt: - Det glæder mig, at der er fem nye kommuner med i kapløbet om at blive Elitekommuner. Kommunernes store interesse understreger nemlig, at vores langsigtede strategi om et styrket samarbejde med kommunerne er attraktiv. Vi går nu i dialog med de enkelte kommuner og ser på, hvad de ønsker at etablere lokalt – og hvilke idrætsgrene, som de forventer at løfte. Og på den baggrund beslutter vi så til oktober, hvilke af de fem kommuner vi de kommende år vil arbejde sammen med, siger Carl Holst. På bestyrelsesmødet den 28. oktober 2008 sætter Team Danmark navne på de kommuner, der bliver Elitekommuner fra 1. januar 2009. Team Danmark samarbejder i forvejen med 15 Elitekommuner. Det er Århus, Esbjerg, Ålborg, København, Odense, Herning, Svendborg, Haderslev, Hillerød, Randers, Kolding, Horsens, Fredericia, Gentofte og Holstebro. Team Danmark samarbejder blandt andet med Elitekommunerne om at styrke de lokale eliteklubber, etablere talentudviklingscentre og kraftcentre, formidle ekspertviden og træneruddannelser, udvikle idrætsfolkeskoler samt sikre fleksible uddannelsesmuligheder for talenter og eliteudøvere. Elitekommunerne skal således både være indstillet på at satse bredt på at styrke det lokale idrætsmiljø samt indgå i et målrettet samarbejde med Team Danmark om talentudvikling. Team Danmark forventer, at de nye Elitekommuner blandt andet: Ÿ Etablerer en lokal eliteorganisation, der sikrer den administrative og sportslige kompetence Ÿ Støtter lokale kraftcentre for elitesport, hvor der er adgang til gode træningsfaciliteter Ÿ Etablerer et passende antal idrætsskoler – folkeskoler med et udvidet idrætstilbud, som er tilgængelige for alle børn i kommunen. Det er Team Danmarks mål, at der i 2010 er mindst 20 Elitekommuner fordelt over hele Danmark.