Frederikshavn Whitehawks tabte på hjemmebane

Lavrentiev og Ceman kendte vejen til målnettet på den gamle hjemmebane i Frederikshavn. se billeder fra kampen her

White Hawks har sikret sig landholdets tredje målmand. Arkivfoto: Bent Jakobsen

White Hawks har sikret sig landholdets tredje målmand. Arkivfoto: Bent Jakobsen

Det er aldrig sjovt at tabe, især ikke på hjemmebane. Men det er ekstra bittert, når man bliver sænket af spillere, som netop har forladt klubben og nu optræder som modstandere. Det var den bitre pille, Frederikshavn White Hawks og deres tilhængere måtte sluge, da Dmitri Lavrentiev og Dan Ceman stod for de tre scoringer, der rakte til sønderjysk gevinst. Og dermed led frederikshavnerne samtidig sæsonens første hjemmebane-nederlag, efter at have slået Herning i overtid, og taget samtlige tre point mod Herlev, Esbjerg og Hvidovre. Alt var dog stadig åbent, da spillerne kom ind til tredje periode, men den var blot et minut gammel, da Dan Ceman udnyttede et powerplay, og midt i perioden var Lavrentiev på pletten igen - assisteret af den tredje frederikshavner, der siden i fjor er skiftet til SønderjyskE, Morten Lie. De boltrede sig på kendt is, og gjorde aftenen sur for alle nordjyder, der blot fik et trøstmål af Mike Grey at gå hjem på, trods heftigt pres i de sidste minutter. Kampfakta: Periodecifre: 0-0, 1-1 og 0-2 Mål: 32.53 min. 0-1 Dmitri Lavrentiev, uass. (spil 5 mod 4). 35.27 min. 1-1 Ilya Dubkov, ass. Jeff Corey og Kasper Pedersen. 41.04 min. 1-2 Dan Ceman, ass. Eric Bertrand og kim Lykkeskov (spil 5 mod 4). 50.54 min. 1-3 Dmitri Lavrentiev, ass. Morten Lie. 57.11 min. 2-3 Mike Grey, ass. Mike Martin og Vjaceslavs Fanduls. Udvisninger: White Hawks 12 x 2 minutter. SønderjyskE 9 x 2 minutter. Hoveddommer: Jacob Grumsen Tilskuere: 1.173 i Thorø Hockey Arena