33-årig indbrudstyv anholdt

Manden er en "gammel bekendt" af politiet - han bliver fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Hjørring fredag eftermiddag

Arkivfdoto/modelfoto

Arkivfdoto/modelfoto

FREDERIKSHAVN:En 33-årig mand bliver fredag eftermiddag klokken 15 fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten I Hjørring. Han er sigtet for indbrudstyveri, oplyser Claus Bjerre fra Nordjyllands Politi i Frederikshavn.

Manden blev anholdt, efter han forsøgte at begå indbrud på Højrupsvej i Frederikshavn. Her blev beboeren vækket, da han hørte en rude blive knust. Den 33-årige tog benene på nakken og stak af, men han blev anholdt kort tid efter af en patrulje, der genkendte ham og stoppede ham.

Udover indbrudsforsøget på Højrupsvej er manden også sigtet for et indbrud hos virksomheden Rengøring Consortie på Kragholmen i Frederikshavn. Da han blev anholdt af politiet, viste det sig nemlig, at han havde genstande, der stammede fra indbruddet i rengøringsvirksomheden, på sig.

Den 33-årige er en "gammel bekendt" af politiet i Frederikshavn, siger Claus Bjerre.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.