Blufærdighedskrænkelse

35-årig lavede falske sex-profiler: Kvinder blev kontaktet af fremmed mænd

35-årig mand dømt for at krænke fire kvinders blufærdighed, ved at have brugt deres billeder på falske datingsider

Arkivfoto
Arkivfoto

Opdateret 28. november 2018 kl. 17:22

VENDSYSSEL: Fire kvinder fandt sidste år pludselig ud af, at noget var galt, da fremmede mænd begyndte at rette henvendelse til dem med tilbud og sex.

Det viste sig, at deres profilbilleder fra sociale medier var blevet brugt til at lave falske profiler på forskellige datingsider - blandt andet på scor.dk - hvor der meget tydeligt blev opfordret til sex.

En 35-årig mand fra Frederikshavn Kommune er nu blevet idømt 20 dages betinget fængsel for at have krænket kvindernes blufærdighed ved at have brugt deres billeder til at lave de falske sexprofiler.

Nægtede alt

I Retten i Hjørring nægtede manden sig dog skyldig og forklarede, at han ikke kendte noget som helst til de falske profiler, fortæller anklager Peter Rask.

Men under bevisførelsen kom det frem, at den 35-årige kendte de fire kvinder, og at det var hans ip-adresse, der var blevet brugt til at oprette de falske profiler med.

Men det forklarede den 35-årige med, at det måtte være hackere, der havde brugt hans internet til at lave profilerne, fortæller Peter Rask.

Den 35-årige valgte at anke dommen på stedet.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden