Politi

42-årig kørte 77 kilometer i timen - på en lille knallert

Knallertkører havde lige lovlig megen fart på - 16-årig sigtet for spritkørsel

Arkivfoto

Arkivfoto

LÆSØ/AALBORG:Det er ikke gået så godt med at overholde reglerne for kørsel på knallert 30 - populært kaldet lille knallert - for to nordjyder, som i weekenden blev sigtet af Nordjyllands Politi. Det fremgår af politiets døgnrapport.

Lørdag først på eftermiddagen blev en 42-årig mand målt til at køre hele 77 kilometer i timen på en lille knallert, som altså kun må kunne køre 30 kilometer i timen. Det skete på Læsø.

Søndag var det så en 16-årig dreng, der ikke havde helt styr på reglerne. Han blev standset på knallert på Vesterbro i Aalborg. Her fik politiet mistanke om, at han havde drukket for megen alkohol til at kunne køre knallert på lovlig vis. En blodprøve skal vise, om han havde en alkoholpromille over den tilladte grænse på 0,5.

Desuden havde han en passager med på knallerten, og ingen af dem havde styrthjelm på, så der dukker et par bøder op i deres e-boks.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst