61-årig slog par ned med baseballbat i Føtex: Nu er han dømt

Det var uoverensstemmelser, der førte til grov vold i Føtex i Frederikshavn

Genrefoto

Genrefoto

FREDERIKSHAVN:En 61-årig mand er blevet idømt fire måneders ubetinget fængsel for at have overfaldet en mand og en kvinde i 30'erne i Føtex i Frederikshavn.

Den 61-årig slog parret ned med et baseballbat om eftermiddagen 30. december. Manden blev slået flere gange på kroppen, mens kvinden blev slået en gang i hovedet.

Kvinden måtte efterfølgende en tur på sygehuset med hjernerystelse.

Den 61-årige blev overmandet af vidner og anholdt på stedet.

Udover flere vidner, blev det meste af overfaldet også optaget på butikkens videoovervågning. Og i Retten i Hjørring erkendte manden da også, at det var ham, der var på videoovervågningen - men han forklarede, at han ikke havde til hensigt at udøve vold, da han tog battet med i Føtex, fortæller anklager Kristina Frandsen.

Ifølge den 61-årige havde han battet med, fordi han var bange for manden og kvinden.

I tiden op til overfaldet havde der nemlig været uoverensstemmelser mellem parterne. Og da han 30. december mødte parret uden for Føtex, hentede han baseballbattet og vende tilbage til butikken.

I retten forklarede han dog, at han ikke kunne huske ret meget fra voldsepisoden, og at han var meget beruset på det tidspunkt, fortæller Kristina Frandsen.

Den 61-årige valgte at modtage dommen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.