Åkesson-uheld afbrød Frederikshavn-kamp

Dramatik da Frederikshavn tabte til Jutland Vikings

Thomas Jasper
Arkivfoto: Bo Lehm
Ishockey 11. januar 2018 09:59

ISHOCKEY: Frederikshavns ligareserver tabte onsdag aften 4-7 til Jutland Vikings i ishockeyens 1. division, men for vendelboerne fyldte det mere, at Christoffer Åkesson måtte udgå.

Efter en tackling faldt Frederikshavn-spilleren uheldigt ned på nakken, så han ikke kunne bevæge sig, skriver Midtjyllands Avis.

Det betød, at kampen blev afbrudt i 25 minutter, og Åkesson blev kørt direkte på sygehuset, men dagen derpå ser det ud til, at den unge nordjyde er sluppet med skrækken.

- Der er heldigvis ingen brud. Hans nerver har formentlig været ramt af en form for choktilstand, og det var derfor, han ikke kunne bevæge sig, men det ser ud til, at han bliver udskrevet fra sygehuset i dag, fortæller Frederikshavn-direktør Henrik Andersen.

17-årige Christoffer Åkesson, der er nevø af den tidligere landsholdsspiller Frederik Åkesson, kom til Frederikshavn før denne sæson.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...