Skatter og afgifter

Advarsel forud for Hellerup-ugen: Motorstyrelsen kontrollerer i Skagen

Når tusindvis af turister i uge 29 holder ferie i Skagen, vil Motorstyrelsen igen i år kontrollere, om bilisterne har betalt de rigtige afgifter

Arkivfoto: Peter Broen
Arkivfoto: Peter Broen

NORDJYLLAND: Sidste år fik en række bilister en bøde,da Motorstyrelsen i samarbejde med politiet var på kontrolaktion i uge 29 i Skagen. Her blev det til en bøde til cirka hver fjerde kontrollerede bilist.

Erfaringerne fra tidligere år er da også, at det langt fra er alle bilister, der har deres afgiftsforhold i orden.

Derfor gennemfører Motorstyrelsen igen i år en kontrolaktion i Skagen, hvor kontrolmedarbejderne blandt andet vil undersøge, om bilisterne overholder reglerne for kørsel i gulpladebiler og firmabiler.

Formålet med kontrolaktionen er at undersøge, om der er betalt de rigtige afgifter af køretøjerne, og om de er registreret korrekt.

- Vi har tidligere holdt kontrolaktioner i Skagen, og erfaringerne viser, at en del af gæsterne i byen blandt andet ikke overholder reglerne for at køre i gulpladebiler eller firmabiler. Bilisterne risikerer derfor at skulle betale en bøde eller betale et stort beløb i afgift. Det er jo ærgerligt, når det for eksempel er let at købe et dagsbevis, som gør det lovligt at benytte en bil på gule plader til private formål, siger Jørgen Rasmussen, der er konstitueret direktør i Motorstyrelsen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden