Indbrudstyve

Ældre mand mister smykker for en formue

Tyve fik jackpot ved indbrud i Frederikshavn

Indbrudstyve tog smykker for et sekscifret beløb med sig fra en villa i Frederikshavn. Arkivfoto

Indbrudstyve tog smykker for et sekscifret beløb med sig fra en villa i Frederikshavn. Arkivfoto

FREDERIKSHAVN:En ældre mand skal nu i samarbejde med sit forsikringsselskab til at gøre tabet præcist op, men under alle omstændigheder ser det ud til, at manden har mistet smykker for en mindre formue efter et indbrud i hans villa på Åhaven i Frederikshavn.

Her er det lykkedes tyve at skaffe sig adgang til villaen ved at liste en rude ud af et vindue til soveværelset, og de er stukket af med smykker til en anslået værdi af mellem 200.000-400.000 kr. Det oplyser politiassistent Kasper Bang fra Nordjyllands Politi i Frederikshavn.

Indbruddet er ifølge ham sket i perioden fra torsdag 9. juli kl. 12 til mandag 13. juli kl. 10.20.

Politiet er indtil videre uden spor af indbrudstyvene, men ifølge Kasper Bang arbejdes der på at skaffe oplysninger om smykkerne med henblik på at få dem efterlyst i offentligheden.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.