Vold

Afgav forklaring til politiet - overfaldet uden for værtshus

To mænd fra Frederikshavn er blevet varetægtsfængslet for grov vold og vidnetrusler

Foto: Henrik Bo

FREDERIKSHAVN: To mænd på 18 og 22 år er onsdag blevet varetægtsfængslet i fire uger, sigtet for grov vold og vidnetrusler efter et overfald på en 20-årig mand.

Det oplyser politikommissær Peter Skovbak, Nordjyllands Politi.

Overfaldet skete om natten 6. november uden for To Trin Op i Frederikshavn. Her blev den 20-årige overfaldet af to mænd og slået i hovedet med en flaske og efterfølgende sparket og slået.

I forbindelse med overfaldet sagde den ene overfaldsmand, at volden skete, fordi den 20-årige havde afgivet forklaring til politiet i en sag, som en af overfaldsmændene var en del af.

Det 20-årige brækkede kæben, fik tandskader og flækkede et øjenbryn ved overfaldet.

Grundlovsforhøret blev holdt for lukkede døre.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden